AVIT-Systems - et ungt selskab med meget gamle forældre!
I januar 1767 udkom pamfletten "Nyttige og fornøjelige
efterretninger" i Aalborg for første gang. Dermed blev en af
landets ældste aviser født. Den lever fortsat - nu som NORDJYSKE
Stiftstidende og er landets største regionale dagblad. Avisen er en
del af NORDJYSKE Medier-koncernen, der ud over dagbladet tæller 25
lokale ugeaviser, to regionalt dækkende radioer, et 24-timers
regionalt dækkende nyheds tv, et distributionsselskab, trykkeri og
en række internetportaler. NORDJYSKE Medier er flere gange blevet
udråbt som et af verdens mest avancerede og fremtidssikrede
mediehuse. Det gælder den tværmediale måde journalister og sælgere
arbejder på - og det gælder den avancerede teknologi, der sikrer,
at det er muligt og rationelt at producere de mange medier og lade
nyheder og reklamer springe fra den ene distributionsplatform over
på den anden.
Den teknologi var heller ikke til stede, da beslutningen om at
lave den nordjyske mediekoncern blev samlet i 2002. Men som senere
beskrives: AVIT-Systems sørgede for, at det blev muligt.
NORDJYSKE Medier blev til, da Aalborg Stiftstidendes Fond,
Vendsyssel Tidens Fond og Aalborg Medieselskab i fællesskab
besluttede at lave NORDJYSKE Holding. Dette selskab blev
ejerselskab for en række medie- og medierelaterede aktiviteter, der
på en gang kunne sikre medievirksomhedens fremtid i Nordjylland, og
sikre at give penge til forskning og uddannelse - hvilket er
fondens formål. Da holdingselskabet blev dannet, bestod det af
flere ben, herunder bl.a. den omtalte mediekoncern og
udviklingsselskabet AM Production. Dette selskab blev stiftet i
1987 og har siden været helt fremme i udviklingen af digitale
medier. Ideen var og er, at selskabet skal udnytte alle sine
kompetencer og vurdere om de kan udvikles til selvstændige
forretninger.
En af disse muligheder blev i 2007 til AVIT-Systems A/S, der i
øjeblikket har afdelinger i Aalborg, København, Stavanger, Oslo og
Stockholm.
AVIT-Systems er udsprunget af det radio- og tv-værksted, der
servicerede medierne helt tilbage fra slutningen af 80'erne.
Egentlig som lidt af en nødvendighed, da det ikke var muligt at
finde systemer, der kunne løse de opgaver, der var blevet
formuleret som en vision for de elektroniske medier. Derfor blev
"værkstedet" i høj grad et udviklingsværksted, hvor der skete en
reel hard- og softwareudvikling. I 2002 besluttedes det at vurdere,
om afdelingen kunne vokse til en selvstændig enhed. Sidenhen
er der afgivet en række tilbud indenfor den professionelle
broadcast-verden. Flere projekter blev vundet og gennemførslen
dokumenterede, at en virksomhed, der bygger på IT, software og
avanceret brug af - og distribution af data, netop rammer den
virkelighed professionelle brugere af audio og videoudstyr
møder.
Og som et supplement hænger AVIT-Systems også rigtig godt sammen
med resten af AM Production: Koncernen har stærke kompetencer
indenfor kommunikationsforståelse gennem divisionen SHRPA.
Opbygning af virtuelle universer gennem Digitales. Udvikling af
software gennem AM Interactive. Opbygning, drift og overvågning af
IT systemer gennem AMIT. Digital skiltning gennem Web 500 Instore.
Afvikling af events gennem dblux og endelig udvikling af 3D-lyd til
verdensmarkedet gennem AM3D med afdelinger i Danmark, Japan og
Korea.
Der findes dermed ikke opgaver indenfor medier og kommunikation,
hvor den samlede AM Production-koncern ikke kan bidrage. Enkeltvis
eller samlet.
Efter beslutningen om at udvikle AVIT-Systems, har virksomheden
gennemgået en spændende udviklingsproces. AVIT-Systems er vokset
fra i 2003 at have 8 ansatte i Aalborg og en ekstern omsætning på 1
mio. kr. til i 2011 at have 25 ansatte i Danmark, Norge og Sverige,
med en omsætning på mere end 100 mio. kr.
Det betyder, at AVIT-Systems i dag en af Skandinaviens førende
leverandører af produkter, løsninger og koncepter til Broadcastere
og professionelle AV virksomheder. Virksomheden har gennem årene
opbygget erfaringer med AV-installationer gennem vores gode
agenturer, og kan som Systemintegrator hjælpe vores kunder med;
• System- og medieintegration
• Design og opbygning af studier, kontrolrum, teknikrum og
koncertsale
• Mixer-teknologier til on-air- og produktionsstudier
• Digitalisering, automatisering og afvikling i
broadcast-miljøer
• Transmission af digitale audio, video med komprimering
• Design og installation af sende-/antenneudstyr og RDS
teknologier
• WAN/LAN løsninger & MAM/SAN løsninger til broadcast og
produktion
• Systemovervågning
• Test og verifikation
• Konsulentbistand og udvikling
Qua vores kompetencer og finansielle set-up, som en strategisk
del af AM Production og NORDJYSKE Holding, har AVIT-Systems alle
muligheder for fortsat at udvikle forretningen og være en betydende
spiller i Broadcast markedet i mange år fremover.