top billede
 
 

AVIT-Systems styrker Broadcast kompetencerne

Det er med glæde at kunne præsentere Theo Merkx hos AVIT-Systems. Theo er pr. 11. juni 2012 ansat som Teknisk konsulent i AVIT-Systems Skandinavien.

Theo Merkx er en anerkendt Broadcast konsulent, som gennem de seneste 10 år har arbejdet for Grass Valley, og været en nøglespiller hos Grass Valley i forbindelse med installationer og træning samt løbende service og support hos mange skandinaviske broadcastere og produktionsselskaber. Det skal han fortsætte med, nu hvor han er kommet til AVIT-Systems.

AVIT-Systems har gennem de seneste tre år været Grass Valley partner i Norge og Danmark, hvor vi har opnået flere udmærkelser hos Grass Valley for bl.a. installation af tv-studie hos NATO i Norge og senest den igangværende installation af 2 stk. HD OB-Vogne for dblux i Danmark.

Med ansættelsen af Theo styrker AVIT-Systems partnerskabet med Grass Valley i Skandinavien. Grass Valley har ændret deres markedsstrategi og ønsker at udbygge samarbejdet med lokale kompetente partnere til at kunne varetage salg, installation samt service og support lokalt.

Theo er med udgangspunkt i København til rådighed for alle AVIT-Systems kunder i Danmark, Norge og Sverige. Med ansættelsen styrker vi vores tilbud til markedet, og vil være i stand til at levere alle Grass Valley ydelser fra salg, design, installation og kommissioning til træning samt service og support fra AVIT-Systems.

"Ansættelsen af Theo er dels en styrkelse af vores kompetencer inden for broadcast, men lige så vigtigt, så er det en del af vores strategi som samarbejdspartner med Grass Valley i Danmark, Norge og Sverige. Vi sikrer kunderne kompetente leverancer samt løbende service og support. En naturlig udvikling i vores samarbejde med Grass Valley, som nu også omfatter Sverige" siger Claus Bech Espensen, Adm. Direktør i AVIT-Systems.

"Jeg er meget glad for at komme til AVIT-Systems. Det er en virksomhed med ambitioner inden for broadcast, og med en masse udviklingsmuligheder. Her kan jeg udnytte min viden og erfaring som jeg har opbygget gennem mine mange år hos Grass Valley. Jeg var glad for at være hos Grass Valley. Men ændringerne hos Grass Valley, har betydet, at man vil styrke partnerne, og gøre meget mere forretning gennem partner netværket. Derfor kunne dette ikke være en bedre løsning for mig og mine kunder, da AVIT-Systems allerede har opbygget kompetencer og leverancer baseret på Grass Valley udstyr" siger Theo Merkx.

Ønsker du en dialog med AVIT-Systems om dine muligheder, er du velkommen til at kontakte Thomas Neye.