top billede
 
 

Salgs og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser

1. ANVENDELSE OG GYLDIGHED
Enhver leverance sker i henhold til nedenstående salgs- og leveringsbe-tingelser, medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale.
Købers angivelse af særlige vilkår i ordrer m.v. anses ikke som fravigelse af nedenstående vilkår, medmindre AVIT-SYSTEMS A/S (herefter kaldet AVIT-SYSTEMS) skriftligt har accepteret disse.

2. TILBUD/ORDRE
Aftale mellem køber og AVIT-SYSTEMS anses først for indgået, når AVIT-SYSTEMS har fremsendt ordrebekræftelse. Købers eventuelle indsigelser mod ordrebekræftelsens indhold skal fore¬ligge skriftligt og være AVIT-SYSTEMS i hænde inden levering og senest 5 hverdage efter ordre-bekræftelsens dato.
Annullering eller ændring af en ordre kan kun ske med AVIT-SYSTEMS' skriftlige godkendelse. Køber skal erstatte AVIT-SYSTEMS' omkostninger og tab ved annullering eller æn¬dring, dog

3. PRISER
Vore priser er medmindre andet er opgivet i danske kroner (DKK) eksklusive den til enhver tid gældende moms, andre afgifter, told, gebyrer, fragt o.l.
Dokumenterede ændringer i valutakurser, toldtariffer eller andre omkost¬ninger, der er indregnet i AVIT-SYSTEMS' priser eller som udgør et tillæg her¬til, og som indtræder efter AVIT-SYSTEMS' afgivelse af ordrebekræftelse eller tilbud, og som har en forhøjende effekt på de opgivne priser, debiteres som tillæg hertil.
Ved devaluering af den valgte møntfod eller den danske krone med mere end 2% forbeholder AVIT-SYSTEMS sig ret til at suspendere alle leverancer og/eller regulere sine priser tilsvarende.

4. BETALING
Med mindre andet er aftalt, er købesummen for alle leverancer, såvel komplette som delleverancer; forfaldne til betaling netto kontant ved leveringen. Kan køber ikke modtage leverancen til aftalt tid, er købesum¬men forfalden til betaling, når leverancen af AVIT-SYSTEMS meldes færdig til levering.
AVIT-SYSTEMS forbeholder sig retten til at ændre de aftalte betalingsbetingel-ser, såfremt købers betalingsevne svækkes efter aftalens indgåelse.
Betaler køber ikke købesummen inden betalingsfristens udløb, kan AVIT-SYSTEMS fra forfaldsdagen beregne sig morarenter med 1,5 % af købesummen per påbegyndt måned.
Køber er uberettiget til at tilbageholde nogen del af købesummen som sik-kerhed for opfyldelse af eventuelle modkrav vedrørende andre leverancer, og sådan tilbageholdelse vil være at betragte som væsentlig misligholdel¬se af aftalen.
En eventuel rabat ydes kun såfremt alle forfaldne udeståender i forbindelse med tidligere leveringer er betalt.
minimum et beløb, svarende til 10% af den aftalte købesum eksklusive moms.

5. EJENDOMSFORBEHOLD
AVIT-SYSTEMS forbeholder sig ejendomsretten til enhver leverance indtil beta¬ling er sket.

6. LEVERING
Leveringstider er angivet omtrentligt og er uforbindende, medmindre an¬det er særskilt aftalt og skriftligt bekræftet af AVIT-SYSTEMS.
Levering sker ab fabrik AVIT-SYSTEMS' lager i Aalborg, medmindre andet er aftalt.
Er der truffet særlig aftale om levering sker dette for købers regning og risiko. Er der i en sådan aftale henvist til en leveringsklausul, skal denne leveringsklausul fortolkes i henhold til de ved aftalens indgåelse gældende INCOTERMS.

7. TEGNINGER OG BESKRIVELSER
Alle tegninger og tekniske dokumenter med relation til varen eller fremstilling af denne, som er fremsendt af den ene part til den anden, før eller efter aftalens indgåelse, skal forblive den afsendende parts ejendom. Køber indestår for at tegninger, tekniske dokumenter m.v. leveret af denne såvel som den endelige vare produceret efter sådanne tegninger, tekniske dokumenter m.v. ikke krænker tredjemands immaterielle ret. Såfremt tredjemand hævder, at dennes immaterielle ret er krænket, er AVIT-SYSTEMS berettiget til at stoppe produktion og/eller levering af varen.

8. UNDERSØGELSESPLIGT
Køber er straks ved modtagelsen af en leverance forpligtet til at foretage fornødne undersøgelser til konstatering af eventuelle mangler. Købers undersøgelsespligt vedrører også produktets tekniske egenskaber.

9. REKLAMATION
Køber skal give skriftlig meddelelse om mangler direkte til AVIT-SYSTEMS straks efter mangelen er opdaget eller burde have været opdaget. Dette gælder ligeledes ved reklamation over mængdedifference.
Meddelelsen skal indeholde leveringsdato, en specifikation af mangelen samt angivelse af tidspunkt for konstatering af mangelen. Uanset af hvilken årsag, der ikke er reklameret, fortaber køber sine indsigelser, såfremt han ikke inden ét år fra levering har reklameret overfor AVIT-SYSTEMS.
Det er AVIT-SYSTEMS' afgørelse om en mangel skal afhjælpes ved omlevering, afhjælpning eller ved at meddele køber et rimeligt forholdsmæssigt afslag.
Såfremt køber ikke underretter AVIT-SYSTEMS om en mangel inden for de angivne frister, mister køber sin ret til at fremsætte krav i anledning af mange¬len.
I tilfælde af reklamation er køber ikke berettiget til at disponere over det leverede eller returnere dette til AVIT-SYSTEMS uden dennes skriftlige godkendelse. Ved uberettiget reklamation forbeholder AVIT-SYSTEMS sig ret til at debitere sine omkostninger i forbindelser hermed.
Reklamation vedrørende fakturaer skal fremsendes skriftligt inden 8 dage efter fakturaens modtagelse.

10. ANSVAR
AVIT-SYSTEMS' ansvar kan ikke overstige den betalte købesum. Yderligere krav, herunder meromkostninger, drifts og avance tab el¬ler andet tab kan uanset årsag ikke gøres gæl¬dende mod AVIT-SYSTEMS. AVIT-SYSTEMS' ansvar for fejl og mangler er altid og i enhver situation begrænset til efter AVIT-SYSTEMS' valg enten at foretage omlevering, afhjælpning eller at meddele køber et rimeligt forholdsmæssigt afslag af pågældende leverances købesum. Kunden kan ikke gøre andre mangelbeføjelser gældende.
Køber kan hæve aftaler om køb, hvis mangelen ikke er afhjulpet inden rimelig tid efter købers reklamation.
Hæves aftalen af en af parterne som følge af mangelen, har køber krav på tilbagebetaling af den betalte købesum mod at stille det leverede til AVIT-SYSTEMS' disposition.
AVIT-SYSTEMS har intet ansvar for mangler ud over det i dette punkt foreskrevne En eventuel overskridelse af leveringstiden berettiger ikke køber til at udøve nogen misligholdelsesbeføjelser.

11. FORCE MAJEURE
Køber er ikke berettiget til erstatning eller til at ophæve afta¬len i tilfælde af manglende opfyldelse, såfremt dette skyldes force ma¬jeure. Såfremt force majeure omstændighederne vedbliver i mere end tre måneder står det dog køber frit for at ophæve aftalen uden krav på erstatning.
Force majeure foreligger, såfremt AVIT-SYSTEMS eller dennes underleverandører forhindres i at opfylde sine forpligtelser som følge af krig, borgerkrig, oprør, offentlige restriktioner, import el¬ler eksportforbud, naturkatastrofer, herunder men ikke begrænset til jordskælv, stormflod, omfattende oversvømmelse, skypumpe, vulkanudbrud, samt arbejdskonflikter, strejke, brand eller lignende, som ikke burde eller kunne være forudset af parterne på tidspunktet for indgåelse af denne af¬tale eller hertil knyttede aftaler.

12. PRODUKTANSVAR
Ved skade på ting, der efter sin art er bestemt til erhvervsmæssig anven-delse, er AVIT-SYSTEMS alene ansvarlig efter nedenstående regler:
I) AVIT-SYSTEMS er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som ind¬træder, mens varen er i købers besiddelse.
II) AVIT-SYSTEMS er heller ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstil¬let af køber, eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre som købers produkt måtte forårsage som følge af en defekt i varen.
III) AVIT-SYSTEMS er ikke ansvarlig for driftstab, tabt avance eller andet indirek¬te tab. AVIT-SYSTEMS' ansvar kan endvidere ikke overstige den betalte købesum, ligesom AVIT-SYSTEMS kun er ansvarlig i ét år fra varens overgivelse til køber.
I den udstrækning, AVIT-SYSTEMS måtte blive pålagt produktansvar overfor tred¬jemand, er køber forpligtet til at holde AVIT-SYSTEMS skadesløs i samme omfang som AVIT-SYSTEMS' ansvar er begrænset i henhold til denne bestemmelse.
I tilfælde af personskade forårsaget af varen og i tilfælde af skade på ting, der efter deres art sædvanligvis er beregnet til ikke erhvervsmæs¬sig anvendelse, er AVIT-SYSTEMS ansvarlig i overensstemmelse med produktan¬svarslovens regler.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til denne bestemmelse, skal denne part straks underrette den anden herom.

13. LOVVALG OG VÆRNETING
Enhver uenighed eller tvist mellem parterne om forståelsen og rækkevid¬den af disse salgs-og leveringsbetingelser afgøres ved byretten i Aalborg under anvendelse af dansk ret.

AVIT-Systems A/S, Aalborg: Riihimækivej 6 DK-9200 Aalborg Telefon: 99349860 og København: Haydnsvej 2,3 2450  København SV Telefon: 72489160


 

Nyheder